Graviditet
Rebozomassage
Med rebozobehandlingen opnår du velvære og afspænding i hele kroppen med en gammel traditionel mexicansk massage
Rebozomassage
Individuel
VARIGHED 45 min.
Din graviditet kan være præget af spændinger eller smerter i kroppen som følge af de mange fysiologiske forandringer, du lige nu gennemgår.
Rebozomassage er en traditionel massageteknik, hvor vi anvender et tørklæde (en rebozo) til at ryste din krop. Massagen foregår både liggende på gulvet og stående, så det er en mere aktiv form for massagebehandling end en almindelig gravidmassage.
Rebozoen kan bruges til at lindre bækkensmerter og afspænde musklerne dybt i bækkenet. Desuden er behandlingen med til at skabe gode betingelser for at din baby kan trænge korrekt ned i bækkenet. Samtidig kan massagen give dig en følelse af ro og velvære gennem de rullende/vuggende bevægelser.
Inden behandlingen taler vi med dig om graviditeten og dit helbred. Herefter laver vi en udvendig undersøgelse af maven, hvor vi vurderer barnets størrelse, hvordan barnet ligger i maven og lytter hjertelyd (efter 28+0). På den måde ved vi, om der skal tages særlige hensyn under selve massagen.
Massagen kan foregå i jordemoderhuset eller hjemme hos dig.
*Mulighed for tilskud fra Sygeforsikringen “danmark” – op til 50% – dog max. 300 kr. pr. konsultation.
For par
Rebozomassage
Varighed 60 min.
INDIVIDUEL PAR-UNDERVISNING
Du og din partner får individuel undervisning i at anvende rebozoen i graviditeten og under fødslen.
Denne konsultation er desuden ideel til vendingsforsøg, når baby har lagt sig med numsen nedad.
I vil lære forskellige måder at anvende rebozoen på, så I sammen kan gøre fødslen til Jeres. Rebozomassage kan bruges til at lindre graviditetsgener og skabe velvære, da behandlingen har en beroligende og afspændende effekt, men den kan også bruges som smertelindringsredskab under fødslen.
Inden undervisningen taler vi om graviditeten, dit helbred og laver udvendig undersøgelse af maven, hvor vi vurderer barnets størrelse, hvordan barnet ligger i maven og lytter hjertelyd (efter 28+0).
Ønsker I at anvende rebozomassage som led i vendingsforsøg, gennemgår vi forskellige teknikker sammen, som I får med hjem i en manual. Desuden instrueres der i brug af moxa.
Massagen kan foregå i jordemoderhuset eller hjemme hos Jer.
Der ydes tilskud fra Sygeforsikringen Danmark til privat jordemoder.
Er du medlem af Danmark indberetter vi elektronisk efter behandlingen og tilskuddet er på 50%.