Graviditet
Rebozomassage
Med rebozobehandlingen opnår du velvære og afspænding i hele kroppen med en gammel traditionel mexicansk massage
Pris: Fra 450 kr.
Rebozomassage
Individuel
VARIGHED 45 min.
Din graviditet kan være præget af spændinger eller smerter i kroppen som følge af de mange fysiologiske forandringer, du lige nu gennemgår.
Rebozomassage er en traditionel massageteknik, hvor vi anvender et tørklæde (en rebozo) til at ryste din krop. Massagen foregår både liggende på gulvet og stående, så det er en mere aktiv form for massagebehandling end en almindelig gravidmassage.
Rebozoen kan bruges til at lindre bækkensmerter og afspænde musklerne dybt i bækkenet. Desuden er behandlingen med til at skabe gode betingelser for at din baby kan trænge korrekt ned i bækkenet. Samtidig kan massagen give dig en følelse af ro og velvære gennem de rullende/vuggende bevægelser.
Inden behandlingen taler vi med dig om graviditeten og dit helbred. Herefter laver vi en udvendig undersøgelse af maven, hvor vi vurderer barnets størrelse, hvordan barnet ligger i maven og lytter hjertelyd (efter 28+0). På den måde ved vi, om der skal tages særlige hensyn under selve massagen.
Massagen kan foregå i jordemoderhuset eller hjemme hos dig.
For par
Rebozomassage
Varighed 60 min.
INDIVIDUEL PAR-UNDERVISNING
Du og din partner får individuel undervisning i at anvende rebozoen i graviditeten og under fødslen.
Denne konsultation er desuden ideel til vendingsforsøg, når baby har lagt sig med numsen nedad.
I vil lære forskellige måder at anvende rebozoen på, så I sammen kan gøre fødslen til Jeres. Rebozomassage kan bruges til at lindre graviditetsgener og skabe velvære, da behandlingen har en beroligende og afspændende effekt, men den kan også bruges som smertelindringsredskab under fødslen.
Inden undervisningen taler vi om graviditeten, dit helbred og laver udvendig undersøgelse af maven, hvor vi vurderer barnets størrelse, hvordan barnet ligger i maven og lytter hjertelyd (efter 28+0).*
Ønsker I at anvende rebozomassage som led i vendingsforsøg, gennemgår vi forskellige teknikker sammen, som I får med hjem i en manual. Desuden instrueres der i brug af moxa.
Massagen kan foregå i jordemoderhuset eller hjemme hos Jer.
*Medlem af Sygeforsikringen “danmark”? Læs mere om dine muligheder for tilskud nedenfor.
Tilskud: Som medlem af Sygeforsikringen “danmark”, har du mulighed for tilskud ved visse ydelser ved en privatpraktiserende jordemoder.
Generelle rammer for tilskud fra “danmark”:
• Tilskud til én individuel konsultation pr. dag – uanset antal besøg på dagen
• Konsultationen skal vare minimum 40-45 minutter
• Konsultationen skal være udført af autoriseret jordemoder
• Konsultationen kan ikke delegeres til medhjælpere
• Ydelsen skal ligge inden for jordemoderens forbeholdte virksomhedsområde
• Tilskuddet skal indberettes på den, der skal føde/har født.
Indhold af tilskudsberettiget konsultation:
• Konsultation tager afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangreomsorgen
• Individuel konsultation og sundhedsfaglig dialog mellem jordemoderen og gravid, fx:
- Vurdering af fosterets trivsel, vækst og udvikling
- Støtte til at træffe informerede valg i graviditeten
- Kvalificeret vejledning om graviditet, fødsel og barsel
- Efterfødselssamtale.
Ikke tilskudsberettigede ydelser, uanset de er udført af jordemoder:
• Alle scanninger uden tilhørende faglig konsultation
• Gravidmassage eller efterfødselsmassage
• Akupunktur
• Gravidyoga
• Jordemoderkonsultationer med akupunktur eller massage*
• Alle andre ikke-sundhedsfaglige eller alternative behandlingsformer.
* Kun konsultationsdel på minimum 40 minutter er tilskudsberettiget.
Ønsker du at sammensætte dit eget forløb?
Giv et gavekort til en du holder af
Du kan købe gavekort til Randers Jordemoderhus på lige præcis det beløb, du ønsker. Send os en mail og vi laver gavekortet klar til dig med det samme.
Betaling og afbud
Betaling foregår med enten Mobilepay eller bankoverførsel. Du bedes melde afbud senest 24 timer inden vores aftale – ellers opkræves det fulde beløb. Vi opkræver dog ikke beløbet, hvis du er gået i fødsel.
Jordemoderbloggen
Læs med på vores blog, hvor vi deler vores viden og erfaringer vedrørende graviditet, fødsel og tiden efter fødslen.
Abonnér på vores nyhedsbrev
I vores nyhedsbrev præsenterer vi dig for specielle tilbud, kommende begivenheder samt gode råd og tips til livet som gravid og nybagt forælder.