Graviditet
Gravid Pilates
Skøn og nænsom træning under graviditeten. Vi fokuserer på åndedræt, kerneaktivitet, styrketræning og afspænding.
Holdtræning ved Uro.Gyn.Obs Fysioterapeut Mathilde Brun
Har du som gravid lyst til at gøre noget godt for din krop, så er Gravid Pilates en skøn og nænsom form for træning.
I Pilates tager man udgangspunkt i sit åndedræt, kerneaktivitet, styrketræning og afspænding. Alle kan deltage på dette hold, også selvom du ingen erfaring med pilates har fra tidligere. På trods af den nænsomme træningsform, lover jeg at du nok skal få pulsen lidt op og også lidt sved på panden.
Fordelene ved gravid pilates er mange. Nedenfor kan du læse et par stykker af dem:
- Gravid Pilates fungerer godt som fødselsforberede element, da der er stor fokus på åndedrættet og på spænding/afspænding.
- Gravid Pilates afhjælper som regel bækkenrelaterede smerter, så de mindskes.
- Kvinder der er fysisk aktive under deres graviditet har færre komplikationer under fødslen og føder børn med lavere fødselsvægt.
- Træning mindsker behovet for insulin hos kvinder med graviditets sukkersyge.
- Gravid Pilates giver gode strategier til naturlig bevægelse.
Jeg bruger min erfaring som Gynækologisk og Obstetrisk fysioterapeut, og vi vil derfor også tage nogle emner op undervejs, der er relevante for din graviditet og for den første tid efter fødslen. Jeg glæder mig til at tage imod jer.
Praktisk info
Træningen foregår hos Randers Jordemoderhus, Fyensgade 3, 1 sal., 8900 Randers. Forløbet strækker sig over 4 gange, men man kan sagtens tage flere forløb efter hinanden, da træningen hele tiden varierer i dens indhold.
Har du spørgsmål i forhold til forløbet, er du velkommen til at kontakte mig.
Mathilde Brun Sørensen
FysioBrun, Aut. Fysioterapeut
Uro.Gyn.Obs Fysioterapeut
Pilates-instruktør
+45 31 32 33 39
mathilde@fysiobrun.dk