Efter fødsel

Efterfødselsmassage

Giv din krop en velfortjent pause efter graviditet og fødsel

efterfoedselsmassage

EFTERFØDSELSMASSAGE

En efterfødselsmassage kan være god for dig, som har brug for at få løsnet op efter en lang graviditet og fødsel.

Ofte sidder der mange spændinger tilbage i kroppen, også selvom du ikke har haft en hård eller lang fødsel.
Du mærker måske spændinger i nakke og ryg, fordi du pludselig bærer meget på dit spædbarn, sover afbrudt om natten og måske ammer du også liggende i sengen.

Efterfødselsmassage

Almindelig

VARIGHED 45 min.

Massagen kan enten bruges som ren velvære, men den kan også bruges til at afspænde kroppen og give dit ro i dit system, så du har mere energi til at nyde tiden med dit nyfødte barn.

Efterfødselsmassagen kan også for nogle virke forløsende, fordi det er en stor omvæltning at blive mor, uanset om det er første gang eller du har prøvet det før. Du får tid og ro til at vende blikket indad.

Efterfødselsmassage

Udvidet

Varighed 90 min.
inkl. EFTERFØDSELSSAMTALE

Kombinér massagen med en efterfødselssamtale, hvor du har mulighed for at tale dit fødselsforløb igennem med en autoriseret tredjepart.

Uanset om din fødsel varede flere dage eller kun få timer, om du oplevede mange indgreb eller fødte derhjemme, kan du have glæde af at tale dit forløb igennem. Ved at gennemgå din oplevelse af fødslen kan der nogle gange dukke noget uforløst op, hvor jeg gennem samtalen kan hjælpe dig med at komme godt videre. Du har desuden mulighed for at vende spørgsmål omkring amning, bristninger og genoptagelse af sexlivet i et fortroligt rum. Uanset hvilket behov du har, tilpasses samtalen altid herefter.

Der ydes tilskud fra Sygeforsikringen “danmark” til jordemoderkonsultationer herunder efterfødselssamtaler. Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark” indberetter jeg elektronisk efter behandlingen og tilskuddet er på 30%.

efterfoedselsmassage

Du er velkommen til at tage dit barn med. Der er mulighed for at stille barnevogn udenfor og der er puslefaciliteter til rådighed.

Hvis du har mulighed for at fx din partner går en tur med barnet under behandlingen, har du mere ro til at fokusere på at slappe af.

Min baggrund som jordemoder giver mig et stort kendskab til graviditet, fødsel og barsel og alle mine behandlinger tager udgangspunkt i min uddannelse og erfaring som jordemoder, hvorfor en efterfødselsmassage hos mig kan være en udvidet jordemoderkonsultation.