Vejledning: Massage af mellemkødet
2. juni 2024 • Sanne Christensen • Jordemoder og IBCLC-certificeret Ammevejleder
Fra graviditetsuge 34 kan du begynde at forberede dig med regelmæssig massage af mellemkødet. Du kan vælge at købe en massageolie fremstillet til netop dette – f.eks. fra Weleda – men du kan også anvende andre naturlige massageolier.
Ved at massere mellemkødet med en helt naturlig olie, kan man være med til at forberede sig til fødslen af det kommende barn. Mellemkødsmassagen nærer og fremmer hudens fleksibilitet og beskytter mod flænger og rifter under fødslen.
Du kan enten vælge selv at påføre olien eller få hjælp af din partner. Hen mod slutningen af graviditeten kan det for nogle være svært at nå området tilstrækkeligt, hvorfor det kan være en god ide at få hjælp. Samtidig kan mellemkødsmassagen være med til at skabe en intim stund mellem jer som par.
Sådan gør du
Massér 3-4 gange om ugen i 5-10 minutter fra 34. graviditetsuge. Det er bedst efter et bad i varmt vand og sørg for at blæren er tømt.
Anbring dig i en afslappet, behagelig stilling. Fugt tommelfingeren (eller pegefingeren, hvis din partner give massagen) med olien og glid blidt henover vævene, idet du sørger for at massagen er smertefri.
Indsæt fingeren i skeden til omkring 2. fingerled. Massér rytmisk med et let tryk på skedevæggen i en roterende bevægelse, lige som viseren på et ur, der går frem og tilbage mellem 3 og 9.
Med hver massage vil vævene og musklerne føles mere afslappede og blødere, så varigheden af massagen kan forøges.
Massér mellemkødet indtil der føles en let prikkende fornemmelse: Massér derefter vævet mellem skeden og anus blidt med tommelfinger og de midterste fingre.
Efter massage kan den overskydende olie fjernes ved at vaske med varmt vand.
Hvis du bliver i tvivl om udførslen eller andet ved mellemkødsmassage, spørg da endelig din jordemoder.